Tilbage til program 2018

Androgyn freakazoid. Danmarks underligste musik. Vilde visuelle effekter og en manisk sceneoptræden. Kim Kim laver originalt elektronisk musik og er garant for vilde koncerter.

 

Siden 2013 har Kim Kim udgivet en masse mixtapes og singler, der alle kendetegnes ved deres energiske og eksperimenterende hymner, men hvor de fængende hooks ikke ligger langt fra det sorte mareridt. Da Kim Kim i 2016 udgav sit første album ‘Amulet’, skrev Noisy VICE: The good news: The music is banging. The bad news: The video will make you shit your pants.

 

Det er kendetegnende for Kim Kims koncerter, at publikum ryger ind i et omfattende visuelt univers med dansere og backdrop-visuals, der ligner et afsnit Disney Sjov på et syre. Denne multimedie-tilgang har bragt Kim Kim rundt i hele landet som opvarmning for Lucy Love

samt på anerkendte kunsthaller. I år vandt Kim Kim den prestigefyldte Solo Award på Charlottenborg Forårsudstilling for sangen og musikvideoen til singlen ‘No Ozone’. Videoen, der består af 2.448 blæktegninger lavet i hånden, tog næsten to år at færdiggøre.

 

Vi glæder os til et gensyn fra 2016 med kunstneren og musikeren Kim Kim.

 

 

Lyt og læs mere her:

kimkimyes.com

Facebook