Arrangør?
Bevæggrundene, for at deltage i arbejdet med at skabe festivalen, kan være mange og vidt forskellige. Nogle gør det ud fra et ønske om at arbejde kreativt, andre vil udvikle deres evner til at samarbejde og koordinere, og andre igen gør det simpelt hen, fordi de ikke kan nøjes med at beskæftige sig med Nakkefestivalen de få dage, den står på.
Heldigvis er der mindst lige så mange opgaver, man kan påtage sig som arrangør, som der er grunde til at tage del i dem. Nedenfor har vi skitseret nogle af de opgaver, arrangørgruppen tager sig af hvert år.
SM-gruppen - Sikkerhed- og medhjælpergruppen, også kaldet SM-gruppen, står for at skaffe medhjælpere til festivalen, samt for at sikkerheden på festivalen er i orden, herunder førstehjælp og brandsikkerhed. Det er også SM-gruppen, der sørger for, at der hele tiden er førstehjælps-kyndige og ædru personer til stede på festivalen, så festivalens gæster kan få den nødvendige hjælp, hvis de kommer til skade. Sikkerhedsgruppen står også for at udarbejde handlingsplaner for nødstilfælde.
Økonomi Økonomigruppens opgave er at lægge budget for festivalen, holde styr på indtægter og udgifter, samt forvalte festivalens midler.
Fundraising Hvert år forsøger vi med varierende entusiasme og udbytte at få sponsorater, gaver og lignende, dels i form af rede penge, og dels i form af underskudsgarantier og endelig i form af produkter eller rabatter. Arbejdet med fundraising medfører at koordinere de andre gruppers tiltag på området, samt at tage kontakt til fonde og erhvervsdrivende. Arbejdet er udfordrende og desuden lærerigt i forhold til en del aktiviteter i erhvervslivet.
Køkken Køkkenet står for at lave mad til festivalens gæster. Herunder hører naturligvis også at finde ud af, hvad der skal serveres af hvem, til hvem, hvornår og hvordan samt til hvilken pris. Udover behovet for folk, der er gode til at lave god mad (og masser af det), har køkkenet altså også behov for folk, der er gode til at få et meget stort puslespil til at gå op i en højere enhed.
Krea Krea-gruppen er de syrehoveder, der får idéerne til de fleste af festivalens skøre og skæve indslag. Temadagene og piratoverfaldet i 2004, samt toiletpyntningen i 2003 er alle eksempler på nogle af de bindegale tiltag, disse mennesker står bag.
Krea-gruppen sørger også for at få fat i gøglere og andre performere, samt for udsmykning af festivalen.
Pr Pr-gruppens opgave er at varetage festivalens ansigt udadtil. Pr sørger for at festivalen får positiv omtale i pressen, men også på anden vis at udbrede kendskabet til festivalen. En del af pr-gruppens arbejde er derfor at tilvirke festivalens flyers, plakater og andre tryksager, samt at designe og vedligeholde festivalens hjemmeside.
Booking Bookinggruppen varetager næsten alle opgaver, der har med musikerne og musikken at gøre. Det er booking-gruppen, der står for at udvælge de bands, der skal spille på festivalen. Booking står også for at skaffe udstyr og kyndige hoveder til at styre lyd og lys under festivalen, samt for at logistikken er i orden, når bands og deres udstyr skal op og ned fra scenen i pauserne.
Backstage Det er vigtigt for os, at Nakkefestivalen også er et sted, hvor musikere kan komme i kontakt med hinanden og skabe nye kreative og inspirerende konstellationer. Backstagegruppens opgave er at sørge for, at musikerne nyder deres ophold på festivalen, samt at sørge for at de har et sted, hvor de fordomsfrit og åbent kan møde hinanden og udveksle erfaringer.
Pladsen Plads-gruppen er festivalens entreprenører. De sørger for, at festivalens sanitære forhold er i orden, for at bygge scenen, køkkenet, badet og for at indhente sikkerhedsgodkendelser fra brandmyndighederne.
Logistik Det kræver enorme mængder af alt muligt ragelse at lave en festival. Byggematerialer, elektronisk udstyr, mad og alle mulige andre ting - ofte i ret store mængder. Alle disse sager skal transporteres til festivalen, og meget af det skal også væk igen bagefter. Det er logistikgruppens opgave at sørge for, at vi har de fornødne køretøjer til at løse denne opgave, samt at koordinere behovet for transport.
Logistikgruppen sørger også for at koordinere festivalens anlægsopgaver, oprydning, og andre arbejdskrævende funktioner, så alt går op i en højere enhed.
Baren Bar-gruppen sørger for, at der er rigeligt med øl, og for, at folk drikker dem. En vigtig del af arbejdet er også at skaffe bartendere samt at lægge deres vagtplaner.
Bestyrelsen, også kaldet kommunikationsgruppen, står for at koordinere arbejdet mellem de ovennævnte grupper. Det er bestyrelsens opgave at sørge for, at alle nødvendige gøremål i forbindelse med festivalen bliver taget hånd om. Det er også bestyrelsen, der står for det meste af kontakten med de offentlige myndigheder såsom kommune, brandvæsen og politi. Endelig er det bestyrelsen, der tilrettelægger Nakkemøderne (se nedenfor).
Nakkefestivalens øverste forsamling er Nakkemøderne, der udstikker rammerne for de enkelte gruppers arbejde samt for festivalens profil som helhed. Alle er velkomne til at dukke op på mødet og derved opnå indflydelse på beslutningerne. Hvis du skulle få lyst til at deltage i det sjove og udfordrende arbejde, det er at arrangere Nakkefestivalen, ville Nakkemødet også være et oplagt sted at møde op. Skriv blot en mail til info@nakkefestival.dk