Medhjælper?
Vi har brug for masser af søde, rare mennesker til at skabe en hyggelig intim musikfestival. Alle i projektet er frivillige, og vi knokler, pukler, slapper af, hygger og fester, alt sammen af ren glæde over at få et arrangement på benene, som glæder endnu flere...
Som tak for din frivillige indsats bliver du som altid belønnet med fri entré til alle festivalens dage. Desuden får du lov til at beholde din vagt-t-shirt, når festivalen er slut, kaffe, the og sodavand når man er på vagt, natmad til nattevagterne.
Tøv ej, tilmeld dig på forsiden. Ved yderligere spørgsmål, mm. send en mail til Martin Agerskov Trier på Elg@nakkefestival.dk, som fortæller os:
Dit navn
Din fødselsdato
Din adresse og dit telefonnummer
Og om du har kørekort
Du må også meget gerne skrive, hvad du godt kunne tænke dig at lave på festivalen, gerne flere ønsker, og gerne prioriteret.
Hvad kan man lave som medhjælper?
Kørselsmedhjælper
Som kørselsmedhjælper vil du have en 24 timers rådighedsvagt, hvor det selvfølgelig er påkrævet, at du er 110½ % ædru i alle 24 timer. Du vil ved vagtens start få udleveret en mobiltelefon, som du kan kontaktes på, når der er kørselsopgaver.
Du skal køre i en større kassevogn og efter behov også med trailer, derfor ser vi gerne at du er en rimelig erfaren bilist. En god stedsans vil heller ikke være helt af vejen.
Du skal være i besiddelse af kørekort til personbil (kategori B) og af forsikringsmæssige årsager være fyldt 21 år.
Størstedelen af kørselsopgaverne består i afhentning af diverse varer, materialer m.v. Derudover kan der være andre forefaldende kørselsopgaver som f.eks. persontransport.
Såfremt der ikke er brug for kørsel under en vagt, skal du påregne, at du i mindre omfang, kan blive involveret i andre spændende opgaver på festivalen som f.eks. miljøsortering.
Pladsvagt
Pladsvagten er den vagt, som sørger for, at festivalens gæster føler sig trygge, når de færdes på festivalpladsen. Det er pladsvagterne, der venligt, men bestemt, sørger for, at alle gæster opfører sig ordentligt og overholder det regelsæt, festivalen har. Erfaring fra tidligere år viser, at vores gæster føler sig trygge, når vagterne er i nærheden, og at vagterne typisk er meget populære blandt gæsterne. Mange sætter desuden pris på, at vagterne er nogle man kan snakke med som ”almindelige” mennesker, selvom de er på vagt. At være udadvendt, serviceminded og smilende er derfor en stor force, når man er vagt på Nakkefestival. Når du ikke er på vagt, er det eneste, vi forventer af dig, at du selv overholder reglerne og således er med til at sætte et godt eksempel.
For at være en god vagt, skal du føle en ansvarsbevidsthed overfor Nakkefestivalen og det, som festivalen står for. Du skal ville sprede tryghed og glæde og passe på vores gæster, og du skal selvfølgelig på din vagt være i stand til at holde dig ædru, mens resten af festivalen fester igennem.
Alle vagter går rundt sammen i hold af to mand. Du skal tage minimum to vagter á 6 timer i løbet af festivalens fire dage: En morgen-/dagvagt og en aften-/nattevagt. Du må ikke være beruset, når du møder på vagt, og du må ikke drikke alkohol under vagten. Vi sigter mod, at alle vagthold får udleveret en radio, mens de er på vagt. Desuden får aften- og nattevagterne naturligvis en kraftig lygte (MAGlite) udleveret. Der vil desuden være adgang til kaffe og sodavand ad libitum.
Samarit
Samaritten på Nakke er en hyggelig, men meget vigtig opgave. For at kunne være samarit, skal du have noget erfaring med førstehjælp - det kan være alt fra f.eks. Falck kurser og uddannelse fra forsvaret til en reel uddannelse indenfor sundhedssektoren. Du skal føle, at du kan træde i karakter og handle, hvis uheldet skulle være ude. Samaritten på Nakke er oftest ikke udsat for noget værre end skrammer på fødder, splinter, hovedpine og solskoldninger. Men vi har haft enkelte tilfælde, hvor det kunne have endt galt, hvis det ikke havde været for dygtigheden af vores samaritter. Når det er sagt, er samarittjenesten en rigtig hyggelig tjans, for man kan fra den centralt placerede pavillon, hvor man sidder, når man har vagt, overskue livet på pladsen og scenen, og der er altid liv omkring samaritpavillonen. På den måde kan man snildt følge med i festivalen, mens man er på vagt.
Alle samaritter sidder sammen i hold af to mand. Du skal tage minimum to vagter á 6 timer i løbet af festivalens fire dage: En morgen-/dagvagt og en aften-/nattevagt. Du må ikke være beruset, når du møder på vagt, og du må ikke drikke alkohol under vagten. Vi sigter mod, at alle vagthold får udleveret en radio, mens de er på vagt. Der vil desuden være adgang til kaffe og sodavand ad libitum.
Nurservagt
Nurservagten er den helt nye vagttype på festivalen. Vi har taget alt det sociale fra de tidligere pladsvagter og adskilt det fra det sikkerhedsmæssige for at skabe Nurserne. Nurservagtens speciale er så vigtigt og så simpelt som at sørge for, at vores gæster har det godt. Nurserne er dem, som står for Nakkefestivalens patenterede PløkService (som forebygger, at fødder går i stykker på pløkke). Desuden sørger nurserne for at hjælpe med oprydning samt at motivere gæsterne til at holde orden i deres respektive lejre og på resten af festivalpladsen. Endvidere skal du som Nurser naturligvis nurse gæsterne: Du skal sørge for, at ingen mangler vand, hvis de har tømmermænd; du skal hjælpe samaritterne med at finde dem, som har fået det dårligt eller er kommet til skade; du skal hjælpe folk med at komme i seng og bare passe på hinanden på festivalen. Nurserne er dem, som giver et kram til alle, der har brug for det.
Alle nurservagter går rundt sammen i hold af to eller tre mand. Du skal tage minimum to vagter á 6 timer i løbet af festivalens fire dage: En morgen-/dagvagt og en aften-/nattevagt. Du må ikke være beruset, når du møder på vagt, og du må ikke drikke alkohol under vagten. Der vil være adgang til kaffe og sodavand ad libitum under din vagt, og du får selvfølgelig et sæt arbejdshandsker udleveret.
Som nurser får du det privilegium at bade i unisexbadet backstage efter endt vagt.
Indgangsvagt
Indgangsvagten er den første person, der møder gæsterne, når de kommer til festivalen. I indgangen skal man billettere gæsterne og uddele armbånd. Desuden skal man i indgangen sørge for at konfiskere eventuelt glas, der måtte være medbragt ved festivalen.
I indgangen er man den første, som møder vores glade gæster. Det er en hyggelig vagt, hvor man kommer i kontakt med mange mennesker. Det er dog også et ansvarsfuldt hverv, for du skal behandle penge og i øvrigt gøre gæsterne opmærksom på vores vigtige regel om, at glas ikke må medbringes. Desuden er det indgangsvagtens opgave at sørge for, at gæsterne ankommer til en rar og hyggelig stemning.
Alle indgangsvagter sidder sammen i hold af to mand. Du skal tage minimum to vagter á 6 timer i løbet af festivalens fire dage. Du må ikke være beruset, når du møder på vagt, og du må ikke drikke alkohol under vagten. Der vil være adgang til kaffe og sodavand ad libitum under din vagt. Du vil blive udstyret med en radio, og, når det bliver mørkt med en MAGlite (en meget kraftig lygte).
Stand-by-vagt.
En stand-by-vagt er en vagt, der fra kl. 14 til kl. 14 dagen efter er klar til at springe til, hvis vi skulle få brug for det. Vagten er altså ved sin opladte telefon hele det pågældende døgn og er desuden ædru og til stede på festivalpladsen. Stand-by-vagten kommer ikke nødvendigvis til at blive sat i arbejde. Er behovet ikke opstået i løbet af det døgn, man er stand-by, har man stadig indtjent sin festivalbillet. Hvis behovet opstår, skal du træde ind, hvor det er nødvendigt, og du vil således i princippet kunne få en hvilken som helst tjans. Behovet opstår typisk, når en medhjælper melder fra pga. sygdom eller lignende. Vi ser gerne, at du er over 18 år, så du også kan træde ind i baren og m-shake.
Pladsmedhjælper
Som pladsmedhjælper er det nødvendigt at kunne svinge en skruemaskine (ikke på håndværkerniveau, men dog handyman), og kunne komme før selve festivalen starter. Du skal være med til at bygge scenerne, sørge for tilslutning af vand til bade og håndvaske, tegne brandveje op, og alt andet, der har med de fysiske rammer for festivalen at gøre. Som pladsmedhjælper kommer du også til at deltage i de hyggelige stunder med de andre fremmødte før festivalen, og du har fri under selve festivalen. Til gengæld har du ingen faste vagter før festivalen starter, der arbejder vi, indtil vi er færdige. Vi har fire dage til at få det hele på plads, så jo grundigere og jo hurtigere du arbejder, desto før kan du holde fri og nyde festivalen.
Backstage
Backstage søger glade, søde, dejlige og venlige medhjælpere, der har lyst til at gøre, hvad de kan for at musikerne også får en god oplevelse på Nakke.
Desuden søger vi dygtige massører, som kan opvarme og afspænde samt behandle mindre skader. Kendskab til massage påkrævet. Hvis du har egen briks med, bliver vi glade.
Stagehand
Som stagehand vil din primære arbejdsopgave være at slæbe koncertudstyr og andet grej frem og tilbage mellem A og B. Der kan være tryk på umiddelbart før et band går på, og umiddelbart efter et band går af, men når først koncerten er i gang, går tjansen mere stille for sig. Her skal du blot sørge for, at der hele tiden er kaffe på kanden og se til, at de folk, der arbejder omkring scenen har, hvad de skal bruge af vådt og tørt. Når et band checker ind på festivalen og har brug for hjælp, vil det også være dig, der skal springe til. Kendskab til musikudstyr o.lign. kan være en fordel, men er absolut ikke et krav. Det vigtigste er faktisk, at du er stabil og kan tage fat, samt at du trives både i stressede og stille perioder. Som stagehand har du en lille smule mere arbejdstid end andre frivillige, nemlig godt 15-18 timer, men til gengæld vil der være perioder i løbet af vagten, hvor du egentlig bare kan slappe af og nyde musikken, fordi der ikke er så meget at lave.
Stage manager
Stage manageren er ham, der sørger for, at programmerne på Nakkefestivals to scener, Dragen og Elverhøj, afvikles som planlagt. Det er stage managerens opgave at sikre, at tidsplanen overholdes. Han skal sørge for, at de mennesker, der skal være ved og på scenerne er til stede, når de skal være der og er væk igen, når de ikke skal være der længere. Han skal koordinere afviklingen af programmet på de to scener, så de ikke bryder ind i hinandens tider; han skal koordinere afviklingen af lydprøver og sceneskift, han skal tage stilling til, hvor der skal skæres i programmet, hvis uheldet er ude. Det er også ham, der giver grønt eller rødt lys i forhold til ekstranumre. Med andre ord skal du som stage manager have det kølige overblik over slagets gang. Som stage manager er det vigtigt, at du har et vist kendskab til musikudstyr, og det vil også være en fordel, at du har prøvet det før, selvom det ikke er et krav; du vil blive teamet op med en erfaren makker fra Nakkefestivals sceneafviklingsteam. Det vigtigste er, at du kan holde hovedet koldt under pres og bevare overblikket i hektiske situationer. Endvidere er det vigtigt, at du er stabil og ansvarsbevidst, samt at du kan sætte dig selv i respekt på en behagelig måde i forhold til de folk, du skal arbejde sammen med.
Pølsenale
Mmmmh…. Den sydende grill og duften af lun bratwurst i sommervejret… Lyder det som noget, du hvert år i januar ser frem til? Så skulle du måske overveje at fastholde denne oplevelse i løbet af en hel festival! I pølsevognen på Nakkefestival får du den utroligt store ære at forsyne sultne, savlende festivalgæster med diverse pølser i brød og iskolde Cocio. Så hvis du med et smil kan finde ud af at tilfredsstille hoben af hotdogkrævende gæster, er det da lige den bod, du skal arbejde i. Arbejdsopgaverne består i at vende pølser, lune brød, fylde dressing i samme brød og lange den færdige hotdog over disken mod klingende mønt. Desuden skal du og dine en eller to medvagter sørge for, at vognen er fyldt op med råvarer og gas. Du får, udover den enorme kærlighed man modtager, når man forsyner fulde eller tømmermændsplagede unge mennesker med god mad, også kaffe og sodavand ad libitum, mens du er på vagt – hvilket du kun er tre gange á fire timer i løbet af hele festivalen. Desuden får du tilbudt et bad før og efter dine vagter i vores superlækre backstage fællesbad.
Er du (pølse)mand (eller –mutter) for det? Så meld dig straks til her på siden.
Køkkenpersonale
Har du hakkeorden på sagerne og knivskarp intelligens? Og er du måske lidt af en ulv i forklæde? Mener du, at uden mad og drikke du'r helten ikke, og ønsker du for øvrigt ikke, at helten skal holde op med at du? Så kunne det ske, at du skal gafles til køkkenet på Nakke! Her vil du sammen med et team af andre madglade unge partere, fritere, panere, filetere og sautere, for derefter at servicere og servere, således at rovdyr såvel som planteædere på Nakkefestival kan få tilfredsstillet deres behov for fast føde. Du vil i løbet af festivalen få to vagter á 6 timer, hvor du naturligvis får kaffe og sodavand ad libitum, mens du er på vagt. Desuden vil du før og efter din vagt blive tilbudt et bad i vores lækre backstage fællesbad i hallen.
Lyder det som noget for dig? Så tag din urtekniv under armen og meld dig til her på siden NU!
Kiosk Kim
Hvis du er en glad, udadvendt, serviceminded person, der kan holde hovedet koldt i travle perioder, vil arbejdet i Kiosk Kim være lige noget for dig! Kiosken er det sted, hvor der foruden slik, chips og andre gængse kioskvarer bliver solgt kaffe og morgenmad fra den økologiske bager i Rørvig.
Du skal være frisk på at deltage i et event eller to, som du også meget gerne må være med til at udtænke. De vil finde sted både i kiosken og på pladsen.
Du vil få tre vagter á 4 timer, fordelt ud over kioskens åbningstider, altså både dags- og nattevagter – dog er der flest vagter om dagen, så hvis du vil have mest muligt fri til at deltage i nattens fester, koncerter og øvrige finurligheder på pladsen, skal du melde dig som kioskmedhjælper! Ud over kontakten over disken til festivalens gæster, musikere og øvrige medhjælpere, får du naturligvis også kaffe, te og sodavand ad libitum, mens du er på vagt.
Lyder det fantastisk? Så meld dig til her på siden. Kiosken har brug for dig!
Barcrew
Altid i midten af festen, omgivet af glade mennesker og med masser af alkohol mellem hænderne. En af de mest populære vagter på festivallen er nu åben for tilmelding.
Barcrewets fornemmeste rolle er at serverer iskolde øl og ”små skarpe” til alle festivallens tørstende gæster.
Der er altid gang i baren, og når man arbejder der, er det vigtigt at man både kan finde ud af at tage fra, når der er travlt, gøre rent, når det hele flyder, og slappe af og snakke med kunderne i de rolige timer. Barenes placering gør at man har god udsigt over pladsen, og konstant kan følge med i musik og andre aktiviteter.
Vi søger ansvarlige folk som kan lide at være hvor det sker, som nyder at snakke med nye (og ofte fulde) mennesker, og som gerne har rutine på øllets (og serveringen af sammes) ædle felt.
Grundet den store popularitet og behovet for rutine, skal bartenderne have 3 vagter á 6 timer fremfor de normale to vagter. Til gengæld byder vi på det nok sjoveste arbejde på festivalen.
Vagterne er struktureret så man i løbet af festivalen vil få vagter på forskellige tidpunkter af døgnet.
Du vil være på vagt med 3-5 andre bartendere, hvoraf den ene vil være ”Baransvarlig” og have ansvaret for, at alt kører, som det skal.
Grundet lov om udskænkning af alkohol, skal du være min 18 år for at stå i baren.
Hvis du får tildelt en vagt, vil du altid være sammen med mindst en anden person. Du vil få kaffe og sodavand ad libitum under vagten, og du vil få en evt. vagt-t-shirt med hjem.