|
 At leve et slædehundeliv er at leve livet!!
Hvem kender ikke Jørn Riels skrøner fra Grønland, hvem har ikke læst om Knud Rasmussens ekspeditioner, hvem har ikke "næsten" været med sammen med Kronprins Frederik og Siriuspatruljen på Grønland?? Vi kender alle sammen til en lille bid af den arktiske historie og herunder hører også fortællingerne om de fantastiske hunde, der er drivkraften foran slæderne.
Der findes 4 polare slædehunderacer, og de er alle repræsenteret i DK: Grønlandsk slædehund, Alaskan Malamute, Samojed samt Siberian Husky. De har alle deres historie at fortælle. Team Ulvedalen har igennem 11 år haft og arbejdet med siberian husky - hunden, der blev en legende under difteriepidemien i Nome, Alaska.
Torsdag d. 21. juli vil Ulvedalen, bestående af 19 siberian huskies og musher (slædehundekørere), fortælle deres historier!!
 
Klik på et af billederne for at besøge Ulvedalens hjemmeside.
Se alle kunstnere dette år.
|